Ribbenssmerter – brystsmerter

Ribbenene hæfter bagtil på rygsøjlen via nogle små led til ryghvirvlerne og fortil på brystbenet via et led eller en bruskforbindelse.

Ligesom andre af ryggens led kan disse også blive stive og fastlåste og derved give gener fra ryggen og rundt om brystkassen til brystet.

I visse tilfælde vil symptomerne ligne et hjerteanfald (angina pectoris), og et PhD studie fra 2004 viste at 20 % af folk med formodet angina pectoris ikke led af hjerteproblemer, men af spændinger og stivhed fra ryggens- og ribbenenes led og muskler.

Symptomer fra brystet skal dog altid tages alvorligt og alvorlige lidelser udelukkes først.