Forventninger til behandlingen

Patienter som opsøger en kiropraktor forventer naturligvis at smerter og ubehag forsvinder. Sådan går det som regel også.  Efter blot én kiropraktisk behandling vil nogle føle en umiddelbar bedring, og opleve at smerter og ubehag forsvinder. Andre vil opleve en gradvis lindring, som først bedres væsentligt efter flere behandlinger. Enkelte vil dog opleve en forværring af smerterne efter første behandling, som regel som tegn på at et misforhold har været etableret over længere tid og at der er taget det første spadestik til genopretning. Der findes således ikke et ’normal’ forløb – kroppen fungerer forskelligt fra patient til patient.

Kiropraktik virker ved manipulation, dvs. at løse op for led, der er låst. Låste led resulterer i spændte muskler og forkerte kropsstillinger, da kroppen på denne måde forsøger at kompensere den manglende funktion af et låst led, ved at bruge andre led og muskler anderledes og forkert (og belaste disse). Nogle gange vil kroppen selv løse op for låste led. Det sker f.eks. når du hører et ’knæk’ efter at have strukket dig. Men tit sker dette ikke og uden den rette behandling får man således ofte etablere en forkert kropsholdning over længere tid. Har man gået med gener i længere tid, vil det ofte tage tid for kiropraktoren at normalisere kroppen.

Mange mennesker døjer med smerter efter ensidigt arbejde og belastninger som kroppen over tid siger fra overfor. Kiropraktik kan løse op for disse skader, og fjerne dem, men for at virke over tid, skal kiropraktorens råd med træning og ændrede bevægemønstre følges. Ellers vil mange opleve at smerterne vender tilbage når behandlingsforløbet er afsluttet – fordi man vender tilbage til at bruge kroppen forkert igen.

Mange beretter om ømhed lige efter en behandling.