Nakkesmerter
Nakkespændinger/Nakkestivhed
Følelsen af spændte nakkemuskler og derved stivhed/ømhed i nakken er meget normalt. Årsagen er som regel en overbelastning eller dårlig funktion af nakke-/skulderpartiets muskulatur og led.
Der findes hyppigt låsninger af nakkens led som hæmmer nakken i at fungere korrekt, hvilket lægger yderligere belastning på muskulaturen som derved spænder endnu mere. Dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger, gentagne bevægelse og det at sove på maven er hyppige årsager.
Kiropraktisk behandling går her ud på at genoprette den manglende funktion af nakkens led, og behandle muskler med forskellige tekniker. Derudover er det tit nødvendigt at supplere med øvelser og informere om arbejdsstillinger. Hos nogle mennesker skyldes spændinger og stivhed i nakken slidforandringer. Disse kan ikke ændres, men mange gange kan behandling af de andre led og muskler være med til at mindske belastningen og derved symptomerne.
Du kan læse mere om Nakkesmerter i Patient Håndbogen.